Kogeanbefaling

DRIKKEVANDET SKAL KOGES

Holbæk Kommune har i nedenstående angivet i hvilke situationer man kan bruge forurenet vand, selv om der er givet kogeanbefaling. Udgangspunktet er dog, at man ikke skal anvende forurenet vand.

·        Vandet skal koges ved 100OC. i 2 minutter inden det benyttes til drikkebrug og madlavning. Vandet skal spildkoge, hvorved de fleste mikroorganismer, bortset fra virus og sporer, inaktiveres/dræbes. Det er vigtigt at både temperatur (spilkogning) og tid overholdes.

·        Vand i kaffe- og temaskiner opnår sjældent en temperatur på 100OC. i 2 min.. Varmt vand fra disse maskiner er derfor ikke anvendeligt.

·         Vandet vil kunne benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at børn ikke drikker vandet.

·         Vandet må ikke bruges til tandbørstning. Kogt vand kan anvendes.

·         Det anbefales, at der vaskes op i kogt vand, idet der kan ske smitte via hænderne eller via genstande (indirekte kontaktsmitte).

·         Opvaskemaskiner kan fortsat anvendes. Vask op ved høj temperatur og sørg for at porcelænet tørrer hurtigst muligt. Spækbrædder, træting og andre ting med ru overflade skal skoldes efterfølgende pga. af risiko for bakterievækst i revner og sprækker.

·         Grøntsager, der indtages i rå tilstand, må ikke vandes med forurenet vand.

 

Kogeanbefalingen meddeles af sikkerhedsmæssige hensyn.